Langelinieskuret har fået sit navn og formgivning efter dens funktion; en mindre bygning beregnet som lager. Man kan dog næppe sige, at skuret på Langelinie er en lille bygning, da den med sine 350 meter strækker sig langs en stor del af Langeliniekajen. Oprindeligt var Langelinieskuret en del af et stort anlægsprojekt, der skulle blive til Københavns nye frihavn. Havnen åbnede som en frihavn, da man på den måde kunne etablere et toldfrit område. Der blev under planlægningen af området taget højde for, at Langelinie allerede dengang fungerede som en populær destination til at promenere langs vandet. Man anlagde derfor Langelinie Alléen, så både offentligheden og industrien kunne nyde godt af havnens placering. Selve Langelinieskuret blev af den grund også fredet med begrundelsen, at Langeliniepromenadens placeringen ved indsejlingen til Københavns Havn har stor symbolværdi.
TIDSLINIE
1894
Opførsel af skuret og frihavnens åbning.
1922
Krydstogtskibene kommer til Langelinie.
1947
Skuret bliver ikke længere brugt til havnedrift.
1990'erne
Skuret bliver brugt primært til kommerciel brug.
1991
Frihavnen lukkes gradvist og bliver en offentlig bydel.
1993
Fredning af skuret.
2022
Karberghus køber og
revitaliserer Langelinieskuret.
Den 12. maj udkommer Langelinieskuret i Karberghus’ bogserie Bevar Værdierne.
NY BOG OM LANGELINIESKURET
En billedrig fortælling om Frihavnen og Langelinies historie.