OM OS
Langelinieskuret er et handelscentrum samlet under ét tag.
Det er en destination der både tiltrækker lokale, turister og de nysgerrige. Det er et mødested, hvor alle aldre kan samles i skønne omgivelser, med udsigten ud over vandet og områdets historiske arkitektur og kultur.
Visionen for revitaliseringen af Langelinieskuret, er at bringe bygningen tilbage til sin storhedstid, hvor rummene var fyldt med varer og havnen var centrum for et rigt handelsliv. Langelinieskuret skal blive en attraktion, der bygger på bygningens historie, men som samtidig også er fremadskuende og tapper ind i nye tendenser. Derfor skal Langelinieskurets lokaler fyldes op med varer, der ligesom bygningen, er i høj kvalitet. Hvad end det omhandler mad, kunsthåndværk, produkter eller kulturelle begivenheder skal den autentiske og ekstraordinære oplevelse være i fokus.