LEGEPLADSEN
Tæt på Den Lille Havfrue ligger der et grønt anlæg, hvor de mindste i familien kan boltre sig på Langelinies legeplads med udsigt til vandet. Legepladsen er inspireret af omgivelserne og har derfor et maritimt tema. Man finder blandt andet en udsigtspost, en sandkasse, et klatrestativ og gynger.